Årets arrangementer i grundejerforeningen

Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes hver år i februar måned.

Medlemmerne indkaldes skriftlig - på papir i postkassen og via mail med mindst 14 dages varsel. 

Generalforsamlingen er din mulighed for at komme med input til foreningens aktiviteter og arrangementer, og har du lyst at deltage i bestyrelsens arbejde kan du stille op på generalforsamlingen  

Forslag som medlemmerne ønsker behandlet på generalforsamlingen skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen afholdes.

Fastelavnsfest

Stavtrups stærkeste superhelte, sejeste prinsesser og andet godfolk og vilddyr samles hvert år til Grundejerforeningens traditionsrige fastelavnsfest for at befrie katte og klementiner fra tønderne. 

Grundejerforeningen byder på fastelavnsboller og udover hyldesten af årets kattekonger og dronninger, kårer vi også Stavtrups bedst udklædte. 

Skt. Hans

Sammen med Grundejerforeningen Jarlsminde inviterer Stavtrup Grundejerforening hvert år til en hyggelig Skt. Hans aften. Alle er velkomne.

Tag madkurven med og spis jeres aftensmad i det grønne i selskab med jeres naboer. Børnene kan bage snobrød og grille skumfiduser, og til de voksne er der fadøl og vin. Efter båltalen tændes det store bål, og vi synger midsommervisen.

Sommerfest

Hvert år i august inviterer Grundejerforeningen til sommerfest på de grønne arealen. En - næsten altid - solfyldt eftermiddag med nabohygge, grillbuffet og forskellige aktiviteter. 

Trillebørræset er efterhånden blevet en fast disciplin og ved børneloppemarkedet er der rig mulighed for at gøre en god handel, når der sælges ud af legetøjet.

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.