Grundejerforeningen ejer to trailere, som er til gratis udlån til foreningens medlemmer.
Trailerne er placeret på en lånt parkeringsplads på adressen Ormslevvej 287.
Reservation af trailerne skal ske i den elektroniske bookingkalender, hvorefter du vil modtage en låsekode på mail.
Adgang til bookingkalenderen kræver, at du har et login bestående af brugernavn og password udsendt fra grundejerforeningen. Kun husstande med betalt medlemskab kan få adgang til bookingkalenderen.
Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du ikke har modtaget et login til trailerbookingen.
Konstaterer du en fejl på traileren ved brug, er det din pligt at gøre bestyrelsen opmærksom herpå ved henvendelse til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Der er tegnet Falck abonnement på trailerne. Alarmnr. til Falck er står på traileren.
Erhvervsmæssig benyttelse af trailerne er ikke tilladt, og udlån af grundejerforeningens trailere til familiemedlemmer, venner og bekendte er heller ikke er tilladt.
Traileren skal altid leveres tilbage i rengjort stand. Rengøringen skal ske hjemmefra, inden du afleverer traileren. Husk, at trailerne er parkeret på en privat erhvervsdrivendes grund, hvorfor det ikke er acceptabelt at efterlade affald på trailerpladsen.
Gentagne tilfælde af misligholdelse af din rengøringspligt vil medføre midlertidig udelukkelse fra bookingsystemet.
Og husk: Det er altid dit ansvar at din trailerkørsel lever op til færdselslovens regler!
Nogle gode råd om benyttelse af trailerne:
Trailerne egner sig ikke når man skal have udskiftet terrasse eller indkørsel. De er for små til at fragte sand - ved 20-25 cm. påfyldning er maksimalt tilladt vægt nået. De er generelt også for små til at bortkøre gamle fliser. vej altid en enkelt flise når du skal bortkøre fliser. Så kan du lettere gange op og på den måde se hvor mange (eller rettere få) fliser du kan have. En tommelfingerregel er, at når du har lagt to lag fliser i traleren så er maksimalt vægt nået.
De dyreste reparationer af trailerne skyldes typisk, at aksel eller bærende konstruktioner er blevet ødelagt af overvægt, og sand og fliser er den hyppigste årsag til disse skader.
De hyppigste skader er løse forbindelser i stikket, som man fastgør til bilens anhængertræk. Træk aldrig stikket ud ved at rykke i ledningen. Hold altid fat om selve stikket, og lirk det forsigtigt ud.
Vær opmærksom på næsehjulet ved på- og afmontering. Husk at sørge for, at det er kørt helt op og ordentligt fastgjort før kørsel med traileren.
Undgå tung belastning på gitterlågen. Låge og hængsler kan IKKE tåle kørsel med fx tunge lægter eller reglar fastspændt ovenpå gitterlågen. Hængsler og låge bliver skæve, og det er en meget bekostelig affære at reparere disse, når de først er blevet bøjede. Trailerne kan bruges til at have ting i - ikke udover.
Der findes særlige reglerne for kørsel med trailer, specielt i forhold til hvilket kørekort der kræves. Læs mere på FDM.