Grundejerforeningen varetager snerydning af private fællesveje i form af vendepladser med tilhørende stikveje, der leder den kørende trafik til og fra de tre stamveje Højvangsvej, Rugbjergvej og Rosendalvej.
Grundejerforeningens bestyrelse har indgået en aftale om snerydningsberedskab med en entreprenør, og snerydning vil blive igangsat efter vurdering af bestyrelse og entreprenør.
Aarhus Kommune er ansvarlig for snerydning af de tre stamveje.
Som grundejer er du ansvarlig for at rydde sne og salte på følgende arealer:
- Fortove og gangstier ud for din ejendom
- Indgange og trapper
- Adgang til postkasse
- Adgang til affaldsbeholder og pladsen omkring denne