Husk tilmelding til fastelavn

Vi har brug for Stavtrups stærkeste superhelte, sejeste prinsesser og andet godfolk og vilddyr, når vi søndag den 27. februar skal have befriet katte og klementiner fra tønderne ved det traditionsrige fastelavnsarrangement. 

Grundejerforeningen byder på fastelavnsboller, slikposer, juice og kaffe, og vi håber at se mange af vores medlemmer og deres børn/børnebørn til en hyggelig formiddag i kantinen på Højvangskolen.

Vi starter kl. 10.00, hvor vi skal finde årets kattekonge og kattedronning i flere forskellige aldersklasser. Vi skal også have kåret Stavtrups bedst udklædte pige, dreng og voksen. 

Tilmelding er nødvendig og skal af hensyn til indkøb ske senest mandag den 21. februar  kl. 12.00.

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.