Sankt Hans - uden bål, men med masser af hygge
Sammen med Grundejerforeningen Jarlsminde inviterer Stavtrup Grundejerforening traditionen tro til en hyggelig Sankt Hans aften fredag den 23. juni for enden af Jarlsmindevej.
I år bliver arrangementet desværre uden bål, da der er indført afbrændingsforbud i Aarhus Kommune.
Alligevel håber vi, at mange - både store og små - har lyst til at mødes til en skøn sommeraften med sol og nabohygge.
Kom gerne med madkurv og spis jeres aftensmad i det grønne i selskab med jeres naboer.
Fra kl. 18.00 kan der købes fadøl, vin, vand og sodavand samt chips og slikposer i teltet.
Der vil være mulighed for forskellige spil; kongespil mm. Tag gerne med.
Kl. 20.00 synger vi Midsommervisen.
Ingen tilmelding, bare mød op. Vi glæder os.