Status på sti-arbejdet
Flere medlemmer har efterlyst tidshorisont på det igangværende arbejde med at udbedre belægningen på den nederste del af flisestien - også kaldet den gamle Rema-sti.
Grundet de rekordstore regnmængder i april er arbejdet blevet forsinket, da underlaget simpelthen er for vådt til at blive stampet ordentligt. Enteprenøren holder løbende øje med forholdene og ventes at genoptage arbejdet snarest.
Grundejerforeningen beklager forsinkelsen og de gener arbejdet giver for cyklister og gående, men vi glæder os til at kunne gøre brug af den forbedrede sti.